GIC

Sådan får du rent faktisk tid til at lave mad i en travl hverdag

Jeg har selv været der. Du står i supermarkedet klokken 17.30 efter en lang arbejdsdag, hovedet er fyldt med møder og deadlines, og du ender med at smide en færdigret i kurven. Igen. Det føles som et nederlag, men du har ikke overskuddet til at lave noget ordentligt. De fleste af os har prøvet det. Problemet er ikke, at du ikke ved, hvordan man laver mad. Det er, at du mangler systemet, der gør det muligt i en presset hverdag. Jeg har testet en masse forskellige tilgange de seneste år, og én ting har virket bedre end alle andre: planlægning, der faktisk tager højde for, at livet ikke altid opfører sig pænt. Det kræver værktøjer, der passer til dig. Jeg fandt for eksempel for nylig getfitfood.net officiel side, som tilbyder en mere struktureret tilgang, men jeg vil starte med at forklare, hvad du selv kan gøre med det, du allerede har i køleskabet.

Min største fejl var altid at tro, at jeg skulle lave gourmetmad. Jeg havde set for mange Instagram-profiler med perfekt anrettede tallerkener. I virkeligheden er det basale, du laver på 20 minutter, der holder dig i gang. Det handler om at have et par simple retter på rygraden. En wok med grøntsager og kylling tager 15 minutter, hvis du har snittet grøntsagerne dagen før. Jeg begyndte at sætte en timer på 30 minutter hver søndag til at snitte alt, der var tilbage i køleskabet. Det lød banalt, men det frigjorde masser af hverdagsenergi.

Hvorfor små vaner slår store planer

Vi tror ofte, at løsningen er en omfattende meal-prep på søndag, hvor du laver mad til hele ugen. Jeg prøvede det i to måneder. Resultatet var, at jeg spiste den samme kylling og ris dag efter dag, indtil jeg blev så træt af det, at jeg bestilte pizza onsdag aften i stedet. Problemet er ikke planen, men at planen sjældent tager højde for, at du fredag ønsker noget helt andet end mandag. Derfor har jeg skiftet til en mere flydende struktur. I stedet for at lave alle måltider på én gang, laver jeg kun de basiske elementer: kogte ris, stegt kylling, en stor portion bønner og en dressing. Så kan jeg mixe dem på forskellige måder. Mandag wok, tirsdag salat, onsdag wrap. Variationen kommer uden at jeg skal stå ved komfuret hver aften.

Jeg har arbejdet med mange klienter, der havde samme problem. De køber de rigtige varer, men de laver aldrig maden, fordi selve processen føles overvældende. En enkelt person fortalte mig, at hun købte en kæmpe portion spinat hver uge, fordi det var sundt. Spinaten endte altid i skraldespanden. Hun manglede en plan for, hvornår og hvordan spinaten skulle bruges. Løsningen var at skrive på køleskabet, at spinat skulle bruges inden onsdag, og at den skulle i en smoothie, hvis den ikke blev spist inden da. Små skridt, stor forskel.

At lave mad i hverdagen handler ikke om at have tid nok. Det handler om at have en plan, der kan tåle, at livet afbryder den.

De tre ting, du bør have i dit køkken hele tiden

Efter mange år i køkkenet er jeg nået frem til, at visse ingredienser gør alting lettere. Du behøver ikke et fyldt spisekammer. Du har brug for tre basisvarer, der kan bruges til næsten alt. Først en god olie. En neutral rapsolie til stegning og en ekstra jomfruolivenolie til dressinger. Det kan lyde dyrt, men én god flaske holder længe. Dernæst har du brug for en syre. Citroner eller en god eddike gør, at dine retter får liv uden at du skal tilføje en masse salt. Sidst, men ikke mindst, skal du have en base af løg og hvidløg i køleskabet. Det er den billigste måde at tilføje smag på. Jeg har tit set, at folk køber dyre saucer og krydderiblandinger, men et simpelt løg, der svitses i olie, kan løfte et måltid mere end noget færdiglavet.

Når du har disse tre ting, kan du lave mad af næsten hvad som helst. En rest kylling bliver til en salat med citron og olivenolie. En dåse kikærter bliver til en varm ret med løg og hvidløg. Det kræver ikke en stor handleliste eller dybe lommer. Jeg har holdt fast i denne tilgang i over et år nu, og det har sparet mig for timer i køkkenet. Faktisk bruger jeg nu i gennemsnit 15 minutter mindre om dagen på madlavning end før, fordi jeg ikke står og leder efter ingredienser eller overvejer, hvad jeg skal lave.

Når motivationen svigter, brug systemet

Der er dage, hvor du bare ikke gider. Det er helt normalt. På de dage handler det ikke om viljestyrke, men om at have et system, der holder dig kørende. Jeg har en regel: Jeg laver altid en portion ekstra, når jeg laver aftensmad. Den ekstra portion ryger i fryseren straks. Så når jeg en dag har nul energi, er der allerede mad klar. Det tager to minutter at varme det op. Jeg har nogle gange stillet mig selv spørgsmålet: hvad gør jeg, hvis jeg har så lidt overskud, at jeg ikke engang kan stå ved komfuret? Svaret er at have tre frosne retter, som jeg kan lide, klar på forhånd. Det kan være en chili con carne, en pastasauce eller en suppe. Det kræver lidt planlægning en enkelt gang om ugen, men det giver ro i hverdagen.

Hvis du virkelig har brug for en genvej, kan du overveje at få leveret færdiglavede måltider, der passer til dine mål. Jeg har set, at nogle tjenester kan levere mad, der er tilberedt på forhånd og klar til at varme op. Det er måske ikke den løsning, der passer til alle, men for folk med meget travlt kan det være en livredder. Uanset hvad du vælger, så er det vigtigste at finde en metode, der holder dig i gang på de dage, hvor motivationen er lav. Det er bedre at spise en simpel, varm ret end at springe måltidet over eller hoppe i en usund fast-food løsning.

Example Post for WordPress

This is a sample post created to test the basic formatting features of the WordPress CMS.

Subheading Level 2

You can use bold text, italic text, and combine both styles.

  1. Step one
  2. Step two
  3. Step three

This content is only for demonstration purposes. Feel free to edit or delete it.

QUELQUES REALISATIONS DU PROJET PIADE

  • Mobilisation de 336 000 000 F CFA auprès de l’UE
  • Mise en place d’une base de données des marchands usagers de 14 marchés
  • Mise en place d’une plateforme numérique de collecte des taxes sur les marchés
  • Acquisition et mise à disposition de 108 TPE
  • Formalisation des comités de gestion des marchés
  • Accroissement des recettes de 77%

QUELQUES REALISATIONS DUPROJET PHIEPHA-C

  • Financement UE : 2 177 988 110 FCFA (360 000 000 de cofinancement des communes)
  • 5 AEV (Ouessè-centre, Hocco à Glazoué, Okoutaossé à Bantè, Djaloukou-Djalouma à Savalou et Tré à Dassa-Zoumé
  • 50 forages équipés de PMH dont 30 à Savè et 20 à Glazoué
  • Elaboration des PHAC
  • 150 latrines familiales et institutionnelles et des dispositifs de lave-main
  • Formation et sensibilisation à l’hygiène et assainissement

QUELQUES RESULTATS (FDT)

6 996 753 000 de FDT et du FIAC mobilisés pour cofinancer la réalisation de :

78 modules de classes ou autres infrastructures

     et équipements scolaires ;

18 maternités ou dispensaires isolés ;

12 centres des jeunes et loisirs ;

Plus de 10 000 ml de caniveaux;

48 ouvrages de franchissement ;

88 compartiments de Boutiques et  4 stands pour  foire

132 Hangars de marché, magasins et boucheries

3 gares routières

Plus de 100 latrines publiques et familiales

22 forages et puits à grand diamètre

Plus de 90 groupements de riziculteurs formés à

     l’aménagement de bas-fonds (plus 2000 ha)

Elaboration des PDC de 2ème génération

Appui à la création et au fonctionnement des services techniques

       communaux pendant 4 ans

Formation des SG au second cycle de l’ENA